Det er utroligt mange idéer til DIY-projekter du kan finde på nettet med brugte dæk. Der er absolut ingen grund til at smide gamle dæk ud, da de kan laves om til både brugbare og sjove ting. Læs videre, og få idéer til sjove projekter, du kan lave med gamle dæk.
I en tid, hvor verdens forbrug belaster klimaet, giver det på mange måder mening at tænke i genbrug. Og især når genbrug faktisk kan ende med at være bedre, end det du kan købe fra nyt.
Når du giver dig i kast med nye ideer til DIY-projekter med brugte dæk, så får du nemlig muligheden for selv at bestemme, hvordan det endelige resultat skal se ud. Samtidig med får du muligheden for at lave noget sammen med familie eller venner.
Du kan bruge brugte cykeldæk og bildæk til meget mere, end du måske lige gik og troede.
Nemt sofabord
Læg to bildæk ovenpå hinanden, og på toppen lægger du en rund glasplade. Vupti, nu har du et nyt sofabord!
Skal bordet være rustikt, så kan du lade dækkene være sorte, som de er. Men skal de passe lidt bedre ind i din indretning kan du hurtigt male dem i en ønsket farve.
Lav en gynge til børnene
Dette er nok en af de mest oplagte idéer til DIY-projekter med brugte dæk!
Har du et stærkt træ i haven, eller et stativ der mangler en gynge, så kan du lave en sjov gynge af et gammelt dæk. Start med at rengøre dækket grundigt, så der ikke er snavs på. Herefter skal du lave huller, som du sætter et stærkt reb fast i hver side af dækket. Hæng til sidst gyngen op i træet eller stativet.
Inkluder børnene i projektet, så bliver de garanteret endnu gladere for deres nye gynge.
Plantekasser
Her kan du bruge bildæk, men også større dæk, som traktordæk.
Dækkene skal du blot lægge i haven, hvor du ønsker dit bed. Fyld dækket op med næringsrig jord, og plant smukke blomster i det.
Dine nye plantekasser er utroligt modstandsdygtige overfor vind og vejr. Skal de være ekstra personlige kan du male dem, inden du lægger dem i haven.
Brugte dæk kan blive til kunst
Her kan du bruge både gamle cykeldæk og bildæk. Projektet kræver, at du har en god kniv (og kan bruge den uden at skære dig selv), stærk lim samt gode idéer til kunst.
Skær det gamle gummi ud, og sæt det sammen på nye måder. Du kan lave små dyr til haven, men du kan også give dig i kast med en dekorativ trillebør. Fold din kreative side ud med denne idé til et DIY-projekt med brugte dæk.
På Pinterest finder du flere idéer til kunst lavet af dæk.
En dejlig hundekurv
Hunde behøver ikke den dyre kurv i pileflet, som dyrehandleren sælger i dyre domme. En god idé til DIY-projekter med brugte bildæk er nemlig at lave din egen seng til hunden ud af dækkene.
Til den lille hund kan du blot fore dækket med et dejligt tæppe og måske en pude. Er du i det kreative hjørne kan du dekorere sengen med maling.
Den hyggelige seng kan naturligvis også bruges til katte, kaniner eller andre forkælede dyr.
Konstruer en trappe i naturen
Har du en stejl bakke eller skrænt, som er svær eller farlig at færdes på? Skab en trappe i landskabet ved at bruge af gamle dæk.
Denne idé til DIY-projekter med brugte dæk kræver, at du har mere end bare et par dæk at gøre godt med. Præcis hvor mange du skal bruge, kommer helt an på, hvor stejl og lang en bakke du skal lave trappen på.
Fjern noget jord for at placere et dæk. Herefter fylder du dækket op med den jord, du fjernede for at få plads. Sørg for at de brugte dæk sidder halvt inde i skrænten og halvt udenfor. På den måde får du en meget stabil trappe. Se hvordan trappen kan ende med at se ud nederst i blogindlægget, som du finder her.
Super nemme skamler
Dette er måske den nemmeste idé til DIY-projekter med brugte dæk. Du skal nemlig blot lægge et stykke træ eller lignende over dækket og herefter en pude. Nu har du en stol! Perfekt til havefesten eller hvis du trænger til noget rustikt i hjemmet.
Find færdige møbler til din bolig lige her.