Rullegræs er en meget praktisk måde for dig at få skabt en flot og holdbar græsplæne på kort tid. Det er derfor perfekt for dig, der har nedlagt køkkenhaven eller bor i et nybygget hus, hvor der ikke er have i forvejen. Du kan nemt selv lægge græsset ud, når du følger nogle simple retningslinjer.
Vil du gerne have en flot grøn græsplæne i en fart, er det klart det smarteste for dig, at du vælger at lægge rullegræs ud. Græsset vokser hurtigt fast til jorden, så du har en plæne, som du kan bruge, og som ser virkelig godt ud.
Efter bare 14 dage fungerer en rullegræsplæne som en almindelig græsplæne: Du kan gå på den, og det er endda tid til, at du skal klippe den.
Det er en kæmpe fordel for dig, der for eksempel er flyttet ind i et nybygget hus, hvor du selv skal etablere haven, eller har et større område i haven, som du gerne vil have transformeret til en græsplæne. Det kan for eksempel være, hvis du har nedlagt køkkenhaven.
Start med at klargøre jorden til rullegræsset
Når du skal lægge rullegræs ud, skal du starte med at klargøre jorden, der hvor græsset skal være. Det gør du ved at løsne den og derefter planere og jævne den.
Bor du i et nybygget hus, vil jorden i haven typisk være presset hårdt sammen af, at der for nylig har kørt tunge maskiner på den.
Det er det, der kaldes traktose. Det gør, at det er svært for græsset at etablere sig i jorden, og du skal derfor løsne jorden i en dybde af 20-30 cm.
Har der ikke kørt tunge maskiner på jorden, bør du ikke løsne den lige så langt ned. I begge tilfælde skal du derefter jævne og planere jorden. Det kan du gøre med en almindelig europalle og en rive.
Pallen kan du binde snor i og så trække den henover jorden med bagsiden opad for at planere den. Derefter kan du bruge en almindelig plastikrive til at fjerne større sten.
Sådan lægger du rullegræsset ud på den rigtige måde
Opbygningen af rullegræsset gør det nemt for dig at lægge det ud, men der er et par detaljer, som det er vigtigt, at du er opmærksom på.
Det er først og fremmest, at du bør placere pallerne med rullegræs strategisk i forhold til, hvordan du skal lægge det ud. Dermed undgår du at skulle bære så meget.
Du bør starte udlægningen ved en husmur eller et hegn, hvor græsset skal ligge lige opad det. Er der ikke et sted, der passer, kan du spænde en snor ud mellem to pløkker.
Dermed er du sikker på, at den første række af græs kommer til at ligge lige, hvilket hjælper dig til at sikre, at resten også gør det. Du bør lægge græsset i forbandt som en murstensvæg, da det skjuler samlingerne bedre.
Når du lægger rullegræsset ud, er det vigtigt, at du ikke hiver i græsset, da det vil trække sig tilbage til sin oprindelige længde senere. Hvis du har trukket i græsset, vil det derfor skabe huller.
Det at lægge rullegræs ud er altså en meget nem øvelse, som du sagtens selv kan stå for. Du skal derfor bare købe rullegræsset og så handler det om at gå i gang.