”Do-It-Yourself”-trenden har huseret i mange år, og den er bestemt ikke blevet mindre med årene. Rigtigt mange mennesker udfolder deres kreative evner og skaber smarte løsninger til hjemmet, kontoret eller børneværelset. Og i disse tider, hvor bæredygtighed og genbrug i den grad er på dagsordenen, er der rigtigt meget ræson i at bruge gamle skotøjsæsker, parfumekasser, forsendelseskasser og så videre til opbevaringskasser – de skal blot have en kærlig hånd forinden.
Hvad vil du gerne putte i opbevaringskasserne?
De æsker, du har liggende derhjemme, varierer formentlig en del i størrelse, da de jo er udformet til deres oprindelige formål, det vil sige sko, parfumer og så videre. Du skal derfor først se på, hvad du har behov for at gemme væk i en pæn kasse med låg, hvad kan stå fremme, og hvad skal i en kasse med flere rum. Herefter kan du begynde at se på, hvilke kasser du har, som kan opfylde dit formål.
Når du har valgt en kasse, skal du naturligvis gøre noget ved kassen, så den ikke står kedelig og trist på hylden. Du kan for eksempel beklæde den med farverigt hyldepapir, hvis du gerne vil have lidt liv på hylden. Overvej i den forbindelse også at beklæde den indvendige del af kassen med hyldepapir, men vælg her en kontrastfarve.
Du kan også male kassen, men her bør lege lidt med mønstre, så den får et unikt look. Vælg for eksempel at male den stribet i hvid og lyserød – mal først alle de hvide streger og lad det tørre. Herefter maler du de lyserøde. Mal eventuel indersiden af kassen i en enkelt farve eller mal den med andre farver striber.
Med låg eller uden?
De fleste gamle æsker og kasser fra sko, parfumer og så videre kommer typisk med låg. Og det er ganske praktisk, når du skal bruge dem som opbevaringskasser. Når kassen er med låg, kan du stable flere kasser ovenpå hinanden, ligesom du kan gemme rodet væk nede i kassen.
Når du tilmed har skabt en masse forskellige farvede opbevaringskasser med låg, og de alle har forskellige størrelser, kan du lave fine pyramide-agtige stabler med kasserne, som er smukt og dekorativt derhjemme.
På din datters børneværelse kan du for eksempel male en masse forskellige størrelser kasser med låg, som alle holdes i forskellige pastelfarver. Når de stables eller sættes på hylden i børneværelset er det en fin detalje i børneværelset.
Skab flere rum i kasserne
Har du en masse mindre ting, som du gerne vil holde adskilt fra hinanden, kan du nemt skabe flere rum i kasserne. Start med mål kassen, så du kender størrelsen og overvej herefter, hvor store rummene skal være, og hvor mange du har brug for. Herefter kan du save stykker ud i tynd finer, som kan danne flere rum i æsken.
Du kan også bruge tyk karton til at skabe flere rum i kasserne. Herefter kan du opbevare sytråd, nåle, knapper eller andre kreative ting i kassen. Få mange flere gode idéer til opbevaringskasser på https://bedroller.dk/opbevaringskasser/, hvor du kan blive inspireret til en masse gode idéer.