Akvarel maling er en maleteknik, hvor du bruger pigmenter opløst i vand på papir. Du får det bedste udgangspunkt ved at starte med et par grundfarver, en rund pensel i god kvalitet og akvarelpapir på mindst 300 gram, som kan klare fugt uden at kurve. Teknikken er enkel at gå i gang med, men den kræver, at du forstår, hvordan vand og farve opfører sig sammen.

Til forskel fra andre malemetoder kan du ikke let male over fejl, fordi akvarelfarver er gennemsigtige. Du arbejder derfor typisk fra lyse til mørke toner og sparer de hvide områder på papiret frem for at male dem på bagefter. Det kan virke uvant i starten, men det giver også malerierne deres lette og lysende udtryk.

I dette indlæg gennemgår du, hvilket udstyr du har brug for, og hvilke grundteknikker der er værd at øve først. Du ser også, hvordan du undgår de mest almindelige begyndefejl, så du kan komme i gang med at male med større sikkerhed.

Farvernes egenskaber og samspillet med vand

Akvarelfarver er gennemsigtige, fordi pigmenterne ligger i et tyndt lag oven på papiret og lader lyset passere. Mængden af vand, pigmentets type og bindemidlets opbygning afgør, hvor kraftig og hvor levende farven bliver.

Transparens og papirets betydning for lyset

Når du maler med akvarel, lyser farven ikke fra selve malingen, men fra papiret under den. Lyset trænger gennem det tynde farvelag, rammer det hvide papir og kastes tilbage gennem pigmentet. Derfor virker akvarel lysende på en måde, som dækkende farver sjældent gør.

Du kan lægge flere lag oven på hinanden, og hvert lag skaber en ny blanding, fordi det underliggende lag skinner igennem. Det kaldes lasering. Hver gang du tilføjer et lag, bliver resultatet mørkere, men farven mister ikke sin gennemsigtighed, så længe du bruger transparente pigmenter.

Papiret har stor betydning for resultatet:

  • Bomuldspapir optager vand jævnt og holder længe på fugten, så du får mere tid til at arbejde.
  • Cellulosepapir er billigere, men tåler færre lag og kan blive mudret.
  • Papirets vægt er vigtig. Ved 300 g/m² behøver du sjældent at spænde papiret op, mens 190 g/m² ofte krøller.

Der findes også dækkende pigmenter, for eksempel kadmiumgul og kobolt. De efterlader et mere uigennemsigtigt lag og passer bedst til områder, hvor du vil dække det underliggende.

Pigmenter, bindemidler og farvestyrke

Akvarelfarve består af fint formalet pigment og et bindemiddel, som oftest er gummi arabicum. Bindemidlet holder pigmentet fast på papiret og gør det muligt at opløse farven igen med vand. Tilsætninger som glycerin eller honning holder farven blød i tuben eller i paletten.

Pigmentet bestemmer farvens egenskaber. Her er nogle forskelle, du kan have nytte af:

EgenskabBetydning for dig
FarvestyrkeStærke pigmenter som ftalocyaninblå giver kraftig farve selv i tynde lag
LysægthedAngives ofte på tuben; høj klassificering betyder, at farven bleger langsomt
GranuleringPigmenter som ultramarin og jernoxid sætter sig i papirets fordybninger og giver en kornet tekstur
FarvningNogle pigmenter binder sig til papiret og er svære at løfte op igen

Kunstnerkvalitet indeholder mere pigment og mindre fyldstof end elevkvalitet. Det giver renere farver og bedre blandingsevne, men prisen er også højere.

Forholdet mellem vand og farve

Vandmængden styrer, hvor mættet farven er. Med meget vand bliver farven lys og gennemsigtig, mens lidt vand giver en tæt og kraftig farve. Du justerer altså tonen ved at ændre vandmængden og ikke ved at tilsætte hvid.

Papirets fugtighed ændrer også opførslen. På vådt papir spreder farven sig frit og danner bløde overgange, mens den på tørt papir holder skarpe kanter. Arbejder du på halvfugtigt papir, kan der opstå blomster, altså uregelmæssige kanter, hvor vand skubber pigment væk.

Farven tørrer lysere, end den ser ud, mens den er våd. Forvent en forskel på cirka 10 til 20 procent, og tag højde for det, når du blander.

Husk også at bruge rent vand. Beskidt vand gør farverne grålige og mindsker kontrasten mellem lag.

Valg af farver til begyndere og øvede

Prisklassen, pigmentets kvalitet og farvernes form har stor betydning for, hvordan akvarelfarver opfører sig på papiret. Du kan komme langt med en lille palet, hvis du vælger farverne med omtanke.

Forskellen på studie og kunstnerkvalitet

Studiekvalitet er billigere og indeholder typisk mindre pigment og mere fyldstof og bindemiddel. Farverne bliver derfor knap så intense, og de dækker ofte dårligere, når du tilføjer flere lag. Mange studiefarver erstatter dyre pigmenter med billigere blandinger, som kan have et andet navn eller en anden nuance end originalen.

Kunstnerkvalitet har en højere pigmentkoncentration og giver stærkere, renere farver med mere ensartet opløsning i vand. Farverne er også mere lysægte, hvilket er vigtigt, hvis du vil gemme eller udstille dine værker.

Som begynder kan du roligt starte med studiekvalitet, mens du øver teknik. Hvis du vil have mere kontrol over farveblandinger, er det en fordel at skifte til kunstnerkvalitet i de farver, du bruger mest.

Kig efter lysægthedsmærkningen på emballagen. Den vises ofte som ASTM I eller II, og de to klasser regnes for tilstrækkeligt lysægte.

Farver i tuber og faste farvebrikker

Akvarelfarver sælges som tuber eller som faste brikker i hele eller halve skåle. Begge typer indeholder de samme grundpigmenter, men de egner sig til forskellige arbejdsmåder.

TuberFaste brikker
StyrkeHurtigt kraftig farveKræver, at du opløser farven med fugtig pensel
Egnet tilStore flader og store papirarkSmå værker og rejsebrug
OpbevaringFylder lidt, kan tørre ind i tubenFylder mere, men er klar til brug
PrisTypisk dyrere pr. farveBilligere at starte med

Tuber er praktiske, når du skal blande store mængder våd farve til store lavér. Du klemmer farven ud på en palet og lader den tørre, hvorefter den kan opblødes igen.

Faste brikker passer til dig, der vil male små motiver eller tage materialerne med på farten. En æske med 12 halve brikker rummer det meste, du har brug for i starten.

En begrænset startpalet med gode blandingsmuligheder

En lille palet gør det lettere at lære, hvordan farver opfører sig, og den giver harmoniske billeder, fordi alle farver stammer fra de samme pigmenter. Seks til otte farver er rigeligt til at begynde med.

En god startpalet kan indeholde:

  • Varm og kold gul: for eksempel kadmiumgul eller hansagul og citrongul
  • Varm og kold rød: for eksempel kadmiumrød og alizarin crimson
  • Varm og kold blå: for eksempel ultramarin og ftalocyaninblå
  • Jordfarve: brændt sienna eller gul okker, som giver naturlige toner

Med to nuancer af hver primærfarve kan du blande de fleste grønne, orange og violette toner. Ultramarin og brændt sienna giver for eksempel dybe gråblå skygger uden at bruge sort.

Øvede malere kan udvide paletten med enkelte farver, de ofte mangler, for eksempel et dæmpet grønt eller et stærkt magenta. Tilføj kun én farve ad gangen, så du lærer, hvordan den opfører sig.

Papir, pensler og andet nødvendigt udstyr

Papirets vægt og bomuldsindhold afgør, hvor meget vand det kan tåle, og pensler med de rette hår og former giver kontrol over både store flader og små detaljer. Med en palette, to vandbeholdere og et stabilt underlag er du desuden dækket med det mest nødvendige.

Papirets gramvægt, struktur og bomuldsindhold

Gramvægten angiver papirets tykkelse. Papir på 300 g/m² tåler rigelig vand og kan som regel bruges uden at blive spændt op. Papir på 190-200 g/m² kan derimod krølle kraftigt og bør spændes op på et bræt med malertape eller vådt papirtape.

Bomuldsindholdet påvirker kvaliteten markant. Papir af 100 % bomuld optager vand langsomt, så farven bliver våd længere, og du kan arbejde med bløde overgange. Papir af cellulose er billigere, men tager skade, hvis du skraber eller løfter farve flere gange.

Overfladen findes i tre typer:

TypeOverfladeEgner sig til
Hot pressed (satineret)GlatFine detaljer, botanisk tegning
Cold pressed (NOT)Let struktureretAlsidigt, de fleste motiver
RoughKraftig strukturLandskaber, udtryksfulde flader

Som nybegynder er cold pressed på 300 g/m² et godt valg.

Penselformer, hårtyper og vandkapacitet

Rundpenslen er den vigtigste form. Med en god spids kan den lave både tynde streger og brede strøg, og størrelse 8 eller 10 rummer mere vand end en tilsvarende flad pensel. En fladpensel på 2-3 cm er velegnet til himmel og store farveflader.

Hårtypen har betydning for vandoptagelsen:

  • Egern- og mårhår holder meget vand og farve, men er dyre. Kolinsky-mår har desuden en særligt fjedrende spids.
  • Syntetiske hår er billigere, holder formen og tåler hyppig brug. De rummer dog mindre vand.
  • Blandinger af syntetisk og naturhår giver en middelvej.

Til en begynderpakke rækker typisk tre pensler: en rund nr. 4, en rund nr. 10 og en flad på 2 cm. Tilføj en tynd detaljepensel nr. 0 eller 1, når du vil male fine linjer.

Skyl penslen efter brug, og form spidsen med fingrene. Opbevar den med hårene opad, så spidsen ikke bøjer.

Palette, vandbeholdere og underlag

En palette af porcelæn eller plast med flere brønde og et stort blandingsfelt er tilstrækkelig. Porcelæn er lettere at rengøre og farver ikke af, mens plast er lettere og billigere. Et hvidt keramisk fad fungerer også, fordi du kan se farvens sande tone.

Brug to vandbeholdere. Den ene bruger du til at skylle pensler i, og den anden holder du ren til at tynde farve ud. På den måde undgår du, at farverne bliver grumsede.

Underlaget skal være plant og vandtæt. Et malerbræt af krydsfiner eller en plexiglasplade, mindst 5 cm større end papiret hver vej, er et godt valg. Hold brættet let på skrå, cirka 10-15 grader, så farven kan flyde roligt nedad.

Husk også køkkenrulle eller en svamp til at tørre overskydende vand af penslen og løfte farve fra papiret.

Grundteknikker til kontrollerede og levende strøg

Akvarelstrøg får karakter af, hvor meget vand papiret og penslen indeholder, når pigmentet rammer overfladen. Fire teknikker dækker de fleste behov: bløde overgange på fugtigt papir, skarpe kanter på tørt papir, gennemsigtige farvelag oven på hinanden og tekstur med næsten tør pensel.

Vådt i vådt til bløde overgange

Ved vådt i vådt lægger du pigment på papir, der allerede er fugtigt. Pigmentet spreder sig frit og skaber bløde, flydende overgange, som egner sig til himmel, tåge, baggrunde og vandspejl.

Fugt papiret med en stor, blød pensel og rent vand, indtil overfladen glinser let uden at danne vandpytter. Tag derefter fortyndet farve på en pensel og læg den i det fugtige felt.

Et par forhold afgør resultatet:

  • Papirets fugtighed: Er papiret for vådt, flyder farven ukontrolleret. Er det for tørt, får du hårde kanter.
  • Pigmentets konsistens: Farven bør være lidt kraftigere, end du ønsker den endelige tone, fordi den fortyndes på papiret.
  • Papirets hældning: Hæld arket let, hvis farverne skal løbe i en bestemt retning.

Hold dig til at arbejde, mens glansen er på papiret. Når overfladen bliver mat, bør du lade den tørre helt, før du tilføjer mere.

Vådt på tørt til skarpe kanter

Vådt på tørt betyder, at du maler på helt tørt papir. Hvert strøg bevarer sin form, og du kan styre kanter og konturer præcist. Teknikken bruges til bygninger, blade, skygger med tydelig afgrænsning og detaljer.

Brug en pensel med god spids, for eksempel en rund størrelse 4 til 8, og tag farve i en mængde, der giver et jævnt strøg. Bevæg penslen i én glidende bevægelse, og løft den, før du ændrer retning.

PenselholdEffekt
Spidsen aleneTynde linjer og små detaljer
Hele hårbundtetBredere, jævne flader
PenselsidenStrøg med bredt, ujævnt aftryk

Rør ikke ved et strøg, der er ved at tørre. Retoucher du for tidligt, opstår der ofte bløde skjolder, som kaldes blomkål. Vent, til arket er tørt, eller fjern overskydende vand med et rent, fugtigt penselhoved.

Lasering og opbygning af farvelag

Lasering vil sige, at du lægger tynde, gennemsigtige lag af farve oven på hinanden. Hvert lag tørrer helt, før det næste påføres. Resultatet bliver dybde og lysende toner, som du ikke kan opnå ved at blande kraftig farve på én gang.

Start med de lyseste toner og arbejd mod de mørkeste. Akvarel har kun papirets hvide som lys, så du bør bevare lyse partier fra begyndelsen.

Brug fortyndet pigment i hvert lag, og påfør det med et let, hurtigt strøg, så det underliggende lag ikke løsnes. Brug gerne en bred, blød pensel til store flader.

Tre ting er værd at holde styr på:

  • Gennemsigtige pigmenter giver renest lasering, for eksempel ultramarin og kinakridon.
  • Opak farve som kadmium dækker mere og kan virke tung i mange lag.
  • Antal lag: Tre til fire lag er normalt nok, før farverne bliver mudrede.

Tør pensel til tekstur og detaljer

Tør pensel kræver en pensel med meget lidt vand og forholdsvis tæt pigment. Du aftørrer penslen på et stykke køkkenrulle, så den kun bærer en smule farve, og trækker den let hen over papiret.

Pigmentet sætter sig kun på papirets forhøjede korn og efterlader små huller af hvidt. Det giver brudte, ru strøg, der passer til græs, træbark, klippeflader, sten og glitrende lys på vand.

Papirets overflade har stor betydning. Grov papir med kraftig tekstur giver tydeligere effekt end glat papir.

Brug en flad eller en slidt rund pensel, og hold den næsten parallelt med papiret. Mere tryk giver mere farve, og lettere tryk giver mere brudt struktur. Arbejd på tørt papir og oven på et tørt farvelag, så teksturen træder tydeligt frem.

Farveblanding og planlægning af motivet

Gode akvarelmalerier bygger på få, bevidst valgte pigmenter, en klar tonal opbygning og en komposition, hvor papirets hvide flader er planlagt på forhånd. Det, du bestemmer før første penselstrøg, afgør, hvor rene farverne forbliver, og hvor meget lys billedet får.

Rene blandinger og brug af komplementærfarver

Begræns dig til to eller tre pigmenter i en blanding. Hver ekstra farve gør resultatet mere gråligt, og akvarel kan ikke dækkes til med lysere farve bagefter. Bland på paletten, indtil du har en konsistens som mælk eller let fløde, og prøv farven på et stykke affaldspapir, før du lægger den på motivet.

Komplementærfarver ligger overfor hinanden på farvehjulet og neutraliserer hinanden, når de blandes:

FarveparResultat i blanding
Blå og orangeVarierende grå og brune nuancer
Rød og grønDybe, neutrale mørke toner
Gul og violetDæmpede jordfarver

Du kan bruge det til at lave levende grå toner uden at købe sort. Ultramarin og brændt sienna giver for eksempel et gråt, der kan skifte mod blåt eller varmt brunt, afhængigt af forholdet.

Placér små mængder af komplementærfarven ved siden af hinanden i stedet for at blande dem, hvis du vil have kontrast og liv i fladen.

Lys, skygge og tonale kontraster

Farve får sit udtryk gennem tonen, altså hvor lys eller mørk den er. Et motiv med korrekte toner kan se overbevisende ud selv med afvigende farver, mens forkerte toner flader billedet ud.

Lav en lille tonal skitse i blyant eller med én farve, før du maler. Brug en skala fra 1 til 5, hvor 1 er papirets hvide og 5 er det mørkeste i motivet. Tre til fem trin er nok til de fleste motiver.

Akvarel males fra lyst til mørkt. Start med de lyse toner og tynde lavering, og byg derefter mellemtoner og skygger oven på. Husk, at farven tørrer lysere, typisk 20-30 procent, så skygger skal lægges mørkere på, end de skal ende.

Hold de kraftigste kontraster omkring det punkt, du vil have betragteren til at se først. Tonerne i resten af billedet kan ligge tættere på hinanden.

Komposition og bevaring af hvide områder

Papirets hvide er din eneste ægte hvide farve i akvarel. Når du først har malet over et område, kan du kun løfte lidt af farven op igen, og pigmenter som alizarin crimson og phthalo blå sidder fast i papiret.

Afgør derfor på forhånd, hvilke områder der skal forblive hvide. Det kan være genskin på vand, højlys på en frugt eller blomsterblade i modlys. Tegn dem let op med en blød blyant, og mal rundt om dem.

Brug disse metoder til at bevare lyset:

  • Maskeringsvæske: Påfør den på tørt papir, lad den tørre helt, og fjern den, når malingen er tør.
  • Udsparing med pensel: Mal omkring formen med en fin rund pensel.
  • Løfte op: Dup med en ren, fugtig pensel eller et køkkenrulleark, mens malingen stadig er våd.

Placér hovedmotivet uden for midten, for eksempel efter tredjedelsreglen, og lad de hvide områder lede blikket gennem billedet.

Enkle øvelser fra første strøg til færdigt motiv

Du lærer akvarel hurtigst ved at øve én teknik ad gangen: først vand og pigment, så form og til sidst komposition. Tre korte øvelser på 20 til 30 minutter hver giver dig det grundlag, du skal bruge til et færdigt motiv.

Farveprøver og jævne farveflader

Start med at lave en farveprøve, så du ved, hvordan dine farver opfører sig. Tegn et gitter med små firkanter på et ark akvarelpapir på mindst 300 g, og mal hver firkant med én farve i tre styrker: lys, middel og mørk.

Til en jævn farveflade blander du rigeligt med farve i en blød pøl på paletten. Hold papiret let skråt, cirka 15 grader, og læg brede, overlappende strøg fra top til bund. Tag altid næste strøg, mens kanten på det forrige stadig er våd.

Øv dig i at undgå disse typiske fejl:

  • Pletter og striber: Du har for lidt farve i penslen.
  • Blomkålseffekter: Du tilfører vand til et område, der er ved at tørre.
  • Bølget papir: Papiret er for tyndt eller ikke spændt op.

Løft eventuelt overskydende farve i bunden af fladen med en let tør pensel.

Et enkelt blad med graduering og detaljer

Et blad er et godt motiv, fordi det samler tre grundteknikker på små flader. Tegn bladets omrids let med blyant, og fugt hele formen med rent vand.

Sæt gul eller lysegrøn i bunden af bladet, og lad en mørkere grøn fra spidsen glide ind mod midten. Pigmenterne blander sig selv, og du får en blød overgang uden hårde kanter. Vip papiret lidt, hvis farven skal bevæge sig mere.

Lad bladet tørre helt. Det tager typisk 5 til 10 minutter.

Når overfladen er tør, maler du detaljerne med en tynd rund pensel i størrelse 2 eller 4:

  1. Midterribben i en mørk grøn, der er rørt tyk som mælk.
  2. Sideribber, der løber ud i en spids vinkel.
  3. En skygge langs den ene kant for at give bladet form.

Brug kun lidt vand i detaljefasen, så linjerne forbliver skarpe.

Et lille landskab med himmel og dybde

Et landskab i størrelsen 15 x 20 cm er nok til at øve komposition og dybde. Del papiret med en vandret linje omkring en tredjedel oppefra, og tape kanterne af med malertape.

Mal himlen først. Fugt papiret, og læg en blå farve øverst, som du fortynder gradvist mod horisonten. Tryk et sammenkrøllet køkkenrulleark let mod fugtig farve, hvis du vil have skyer.

Byg derefter dybde i tre lag:

LagFarveDetaljeringsgrad
BaggrundLys blågråBløde, uskarpe former
MellemgrundMiddel grønEnkle former med få detaljer
ForgrundMørk grøn og brunTydelige kanter og strukturer

Husk at male fra lyst til mørkt og vente, til hvert lag er tørt. Fjern tapen, når hele motivet er helt tørt, så får du rene, skarpe kanter.

Typiske fejl og muligheder for at rette dem

De fleste problemer i akvarel skyldes forkert vandmængde, for mange lag eller for tidlig indgriben i den våde farve. De fleste af dem kan reduceres eller rettes, hvis du kender årsagen og vælger den rigtige metode.

Uønskede skjolder og ujævn tørring

Skjolder opstår typisk, når du tilfører vand eller farve til et område, der er halvt tørt. Vandet skubber pigmentet ud i en kant, som kaldes et “blomkålseffekt” eller en blomst (en såkaldt backrun).

Årsagen er ofte, at overfladen har ujævn fugtighed. Det sker især, når du arbejder på store flader, eller når papiret tørrer hurtigt i et varmt rum.

Sådan forebygger du det:

  • Hold en jævn, blank vandfilm på hele fladen, mens du arbejder.
  • Vip papiret let, så farven samles i en perle nederst, og fjern perlen med en tør, let fugtet pensel.
  • Undgå at røre i en farve, der er ved at miste sin glans.

Hvis en blomst allerede er tørret, kan du fugte hele området let med en blød, ren pensel og tørre det forsigtigt med køkkenrulle. Det udjævner ofte kanten, men fjerner den ikke altid helt.

Mudderfarver og overbearbejdning

Farver bliver mudrede, når du blander for mange pigmenter, eller når du maler mange lag oven på hinanden, før de forrige er tørre. Resultatet er en grålig, livløs tone, som mister sin gennemsigtighed.

En almindelig årsag er at blande komplementærfarver, for eksempel rød og grøn, i for ens mængder. En anden er at skrubbe med penslen i et område, så de underliggende lag løsnes og blandes med de øverste.

Sådan undgår du det:

  • Begræns blandingen til to, højst tre pigmenter.
  • Rens vandet ofte, og brug to vandglas: et til rensning og et til ren farveblanding.
  • Lad hvert lag tørre helt, før du maler det næste.

Hvis farven allerede er blevet mudret, kan du glaséere med et klart, gennemsigtigt pigment som kinakridon-rosa eller ultramarin. Det kan give området mere liv, men du får sjældent samme friskhed som i et område, der er malet rigtigt første gang.

Løft af farve uden at beskadige papiret

Du kan fjerne eller lysne farve ved at løfte den, men metoden afhænger af papirets kvalitet og pigmentets egenskaber. Papir af bomuld tåler mere bearbejdning end papir af cellulose.

Fremgangsmåde:

  1. Fugt området let med en ren, flad pensel, og lad vandet trække ind i cirka 20-30 sekunder.
  2. Tryk en ren, tør pensel eller et stykke køkkenrulle mod fladen, og løft farven op uden at gnubbe.
  3. Gentag i små trin frem for at skrubbe hårdt.

Pigmenter som ultramarin og kobolt løfter sig let, mens farvestærke pigmenter som phthalo-blå og alizarin farver papiret permanent.

Undgå hård gnidning, da den river papirets overflade op og gør det svært at male ens oven på bagefter. Brug i stedet en blød, syntetisk pensel eller en fugtet svamp til større områder.

Pleje af materialer og opbevaring af færdige billeder

Gode penselvaner, tørre farver og lysbeskyttede papirarbejder holder dit udstyr brugbart i mange år. Små rutiner efter hver malesession afgør, om farver og billeder bevarer deres kvalitet.

Rengøring og tørring af pensler

Skyl penslen i lunkent vand, straks når du er færdig med at male. Varmt vand kan løsne limen i hylsteret, så hårene begynder at falde ud. Tør ikke farven af på dit tøj, men tryk den ud af hårene mod en køkkenrulle.

Vask penslen forsigtigt i håndfladen med mild sæbe eller en særlig penselsæbe. Arbejd fra hylsteret og mod spidsen, indtil vandet løber klart. Skyl grundigt, så der ikke bliver sæberester tilbage.

Form hårene til en spids med fingrene, og lad penslen tørre liggende vandret eller hængende med spidsen nedad. Hvis du lader den stå med hårene opad i en krukke, kan vand løbe ned i hylsteret og svække limen.

Undgå at opbevare våde pensler i et lukket etui. Fugten giver skimmel og dårlig lugt.

Gode vaner for penslerne:

  • Lad aldrig pensler stå med hårene nedad i vandglasset.
  • Brug en penselbeskytter eller et stykke pap om spidsen under transport.
  • Opbevar naturhårspensler væk fra mølangreb, for eksempel med lavendel eller cedertræ.

Opbevaring af farver og paletter

Akvarelfarver i paneler og pander tåler at tørre, fordi du kan væde dem igen med en våd pensel. Lad paletten stå åben, til farverne er helt tørre, før du lukker den. Ellers kan der opstå skimmel i fugtige farver.

Tør blandefelterne af med en fugtig svamp, hvis du vil have rene felter til næste gang. Små rester af farve kan du dog sagtens lade blive, da de bare kan genbruges.

Farver i tuber skal have lågene skruet tæt på. Rens gevindet med en klud, så låget ikke klæber fast. Hvis en tube er tørret ind, kan du ofte klippe den op og bruge farven som tør pande.

Opbevar farver ved stuetemperatur, væk fra radiatorer og vinduer. Meget varme kan få bindemidlet gummi arabicum til at blive sprødt, og kulde kan gøre farver krakelerede.

TypeOpbevaring
Pander og halve panderLad tørre, luk paletten
TuberLuk tæt, tør gevind af
BlandepaletteLad tørre, væd før brug

Beskyttelse mod fugt, sollys og falmning

Færdige akvareller på papir er følsomme over for både fugt og lys. Hæng dem aldrig i direkte sollys, og undgå vægge ud mod badeværelser eller kolde ydermure.

Brug syrefrit papir og syrefrit passepartout, så papiret ikke bliver gult med tiden. Indram billedet bag glas eller akryl med UV-filter, og lad der være en lille luftspalte mellem glas og maleri, så fugt ikke sætter sig på overfladen.

Nogle pigmenter falmer hurtigere end andre. Se på tubens lysægthedsmærkning: ASTM I og II betyder meget god eller god lysægthed. Rosa og violette alizarin- og krapfarver kan vise sig at være mindre stabile.

Opbevar billeder, der ikke hænger, liggende i en flad kasse eller en mappe med silkepapir imellem. Placér dem et tørt sted med en stabil temperatur, for eksempel i en skuffe i stuen frem for på loftet eller i kælderen. Undgå at stable billeder for højt, så de ikke presses.

Vil du læse mere om kreativ dekoration, kan akvarelmaling bruges til bløde overgange, lag og detaljer, der giver motivet et let og levende udtryk.